I længden er det for kedeligt med et spil, som ingen kan vinde og en verden, som aldrig stopper. Da serveren startede var der ikke ret mange spøgelsesbyer, og der var kamp mellem alliancerne om at få fat i de store af slagsen, så da var spillet sjovere. Selv om man ikke kan miste sine byer, kan det heller ikke være specielt tillokkende for nye spillere at starte i en verden, hvor flere spillere allerede har over 100 byer.
Det vil være fint at have et sted, hvor nye spillere kan lære spillet, uden at blive ryddet af banen, før de får rigtig begyndt, men det skal også være realialistisk og give mere mulighed for at lære spillet, og også helst give nye spillere en god oplevelse.
Måske kunne man lave en server, som har et safe-område, hvor hver spiller f.eks. kan have højst 3 byer, som ikke kan angribes - eller måske 5 byer som kan angribes men ikke overtages af andre - og når man bevæger sig udenfor foregår spillet på normale betingelser.
Det kunne også være noget med, at der er nogle store bevogtede byer, som ikke ejes af spillere, men som alliancerne kan kæmpe om at få fat i først. (Den model har været med i en af eventerne)
Øopgaverne kunne udvikles, så opgaverne ikke kun løses af en enkelt spiller, men kræver et vist antal alliancemedlemmers deltagelse for at lykkes. Det at spille sammen i en alliance er jo også en vigtig del af spillet.
Der er også mange erfarne grepolisspillere, som er gode til at lære fra sig. På en eller anden måde ville det være godt, at nye spillere kunne få en mentor i starten - eller der kunne være knyttet et par erfarne medlemmer til alliancerne eller måske bare en gruppe, som man kunne stille alle mulige spørgsmål til.
Det er lidt luftige ideer. Det vil være fint at få nogle lidt anderledes servere - de behøver jo ikke at være ret ens allesammen. Men der bør under alle omstændigheder være en slutning og en vinder, hvis det skal være sjovt.