Det er næsten synd,

[DeletedUser363]

at vi har en helt jomfruelig tråd og slet ingen indlæg ?!

Tillad mig, at starte blødt ud med en vejrudsigt for den sydlige del af Rho.

Himlen er præget af højt solskin med en let brise - dog anes der i horisonten dannelsen af lagskyer, som kunne indikere, at der er uvejr og hårde tider undervejs.

Her kan man vælge, at krybe sig bag ved murene i fæstningen og vente på bedre tider - alternativt står man til søs, reber sejlene og lader Zeus råde over ens skæbne.

Bølgen bruser, og skummet pisker om bådens køl.
Til bagbords er mit hjemland,
jeg længes mod dets kyst,
hvor gyldne løfter og hjertets lyst
kalder mig.

Sømand, åh sømand, bed for dit liv, hvis du har det kært.
Havets tørst er umættelig,
dybet under dig sort,
mangen mand har hun skyllet bort.
Mangen sjæl.

Blege knogler på hvide sandstrande, råddent kød.
Havets tørst bli´r dit endeligt,
fremmed bliver din grav.
Livet stjæler det grådige hav,
sluger dig.

Før mig hjem, I venlige vinde, til Serconien og min kvinde.
Med mit øre mod hendes bryst,
hører jeg bølgen slå.
Skuer jeg havet i øjne blå,
kalder mig.
tekst: S.Harder

 

[DeletedUser]

at vi har en helt jomfruelig tråd og slet ingen indlæg ?!

Tillad mig, at starte blødt ud med en vejrudsigt for den sydlige del af Rho.

Himlen er præget af højt solskin med en let brise - dog anes der i horisonten dannelsen af lagskyer, som kunne indikere, at der er uvejr og hårde tider undervejs.

Her kan man vælge, at krybe sig bag ved murene i fæstningen og vente på bedre tider - alternativt står man til søs, reber sejlene og lader Zeus råde over ens skæbne.

Bølgen bruser, og skummet pisker om bådens køl.
Til bagbords er mit hjemland,
jeg længes mod dets kyst,
hvor gyldne løfter og hjertets lyst
kalder mig.

Sømand, åh sømand, bed for dit liv, hvis du har det kært.
Havets tørst er umættelig,
dybet under dig sort,
mangen mand har hun skyllet bort.
Mangen sjæl.

Blege knogler på hvide sandstrande, råddent kød.
Havets tørst bli´r dit endeligt,
fremmed bliver din grav.
Livet stjæler det grådige hav,
sluger dig.

Før mig hjem, I venlige vinde, til Serconien og min kvinde.
Med mit øre mod hendes bryst,
hører jeg bølgen slå.
Skuer jeg havet i øjne blå,
kalder mig.
tekst: S.Harder

smukt smukt Galba

 

[DeletedUser363]

En klassiker fra en svunden tid....

He rose at dawn and, fired with hope,
Shot o’er the seething harbour-bar,
And reach’d the ship and caught the rope,
And whistled to the morning star.

And while he whistled long and loud
He heard a fierce mermaiden cry,
“O boy, tho' thou are young and proud,
I see the place where thou wilt lie.

“The sands and yeasty surges mix
In caves about the dreary bay,
And on thy ribs the limpet sticks,
And in thy heart the scrawl shall play.”
Lord Alfred Tennyson

 

[DeletedUser]

at vi har en helt jomfruelig tråd og slet ingen indlæg ?!

Tillad mig, at starte blødt ud med en vejrudsigt for den sydlige del af Rho.

Himlen er præget af højt solskin med en let brise - dog anes der i horisonten dannelsen af lagskyer, som kunne indikere, at der er uvejr og hårde tider undervejs.

Her kan man vælge, at krybe sig bag ved murene i fæstningen og vente på bedre tider - alternativt står man til søs, reber sejlene og lader Zeus råde over ens skæbne.

Meget lyrisk

Jeg skal ikke udtale mig om det sydlige Rho, men på andre kanter er tendensen at krybe sig bagved murene... selv om et tur på havet synes ret sikker. På en speed1 verden kan en tyfon knap få en Vestas-mølle i omdrejninger, men det til trods vil jeg nok snarere sætte min lid til Poseidon, Athene eller en anden gud, der ikke har travlt med udenoms-ægteskabelige narrestreger med Leda, Io, Europa eller enhver anden med en puls.
Al respekt for virilitet, men...