Iliaden

[DeletedUser]

Iliaden er Achilles historie tråd hvor dygtige digtere (på linie med blandt andre homer) fortæller om den lange og svære rejse, der til slut skal vise hvem der er de største helte.

Til en start kan jeg fortælle:

Den 8/3 2012 skabte heltene fra Freaks alliancen den første hæder ved koloniseringen af den første by. Big Boss Mann fra alliancen Hades hær stod chanceløs til trods for at alle hans mænd opgød al deres mod for at holde de angribende horder ude. klokken 21:00:23 var det slut og indbyggerne måtte tilbede en ny helt. Hans navn var lospandas.

Spændingerne tager nu til overalt i Achilles, hvor grådige despoter kigger sig mistroisk omkring for at se hvilke helte som bliver den næste der koloniserer en by.

Dette er blot et eksembel på hvad disse små historier kan indeholde. Det står jer frit for at fortælle jeres alliances historie. fx med hvem I allierede hvornår eller hvem I startede krig imod hvornår. Fremvisning af rapporter fra berømte slag, spionrapporter mm. hilses velkommen. Eftersom jeg ikke selv spiller i Achilles så er min historie en sandhed med mange antagelser.

Jeg glæder mig til at dette forhåbentlig bliver en lang saga om Achilles op og nedture. Jeg håber i vil tage jer den tid det tager at give os andre noobs en chance for at se hvordan krig føres og historie skrives. God fornøjelse ro:

 

[DeletedUser]

Det er i sandhed et flot digt du har kreeret der, Foaly. Jeg vidste ikke du var så poetisk

Jeg tænker over, hvad jeg dog kan berette om, da lyrikken ikke er min store patos. Jeg klarer den bedre ud i den episke kunst

Det var i sandhed en dag der startede med manges spændinger i maveregionen, da de mange timede angreb tordnede ind mod Big Boss' by en dejlig solskins formiddag. Nogle timer efter KS var landet, kom vores kammerat, Milton, ud af BB, og hvem sad klar ved tasterne. Det gjorde vores gamle ven, henrikfr.

Angrebene haglede ned over Milton, som heldigvis hurtigt fik hjælp af den allestedsnærværende ally, Freaks. Nu sidder Freaks og venter spændt på, hvad fremtiden vil bringe, men et er sikkert, der er erklæret krig mellem HA og Freaks ro:

 

[DeletedUser969]

Pharao var gal. Han var jo den største - det ved jo alle! Men den næsvise opkomling til CVN1 og hans alliance havde vovet at afvise et erobringsforsøg, og det var noget, der kunne give uro blandt slaverne. Der måtte udtænkes en ny plan og det hurtigt. Han smed sine badeslaver ud af termen og tilkaldte sine rådgivere.

Nekrolus, den luskede mørkets håndlanger viste klarsyn: 'Lord Pharao, dine flåder og hære er i sandhed mægtige, men Freaks usle lejesvende besidder Athenes sagnomspundne styrke - du kan ikke slå dem med rå magt.' Pharao nikkede grumt... han måtte snige sig ind - infiltrere Freaks base, hvor de var stærkest, og indefra tappe deres styrke. En plan dannedes i de mørke hjørner af hans veludviklede sind...

Lord Morphx var bange... han havde hele sit liv levet i stille frygt for Freaks. Men han var neutral og opgav lidt tropper og ressourcer, når de krævede det. Til gengæld var han langt fra krigens fronter og lå trygt i Freaks baghave. Men nu var han bange. En mægtig hær og et prægtigt koloniskib, havde sneget sig igennem det grå tusmørke, lå nu i havnen foran hans mægtigste borg og var allerede i færd med at kue hans undersåtter. Han ville ikke sende ravnebud til Freaks, for han turde ikke påkalde sig deres opmærksomhed. Ikke andet for end at stikke halen mellem benene til en anden borg - her var blevet for hedt at være!

Lord Pharao stod i det øverste tårn og skuede ud over havet. Underkæben lå nede på gelænderet og øjnene skinnede blankt præget af det kommende nederlag. Aldrig i denne verden havde han set så mange fyrskibe! Bagved denne freaky armada anede han som ventet et koloniskib med sin karakteristiske størrelse. Det var gået nemmere end han troede at snige sig gennem mørket og erobre byen i Freaks baghave. Men nu, kun 12 timer efter erobringen, var alle tropper væk og muren smadret til atomer. Lord Pharao havde kaldt alle sine bannermænd til hjælp, men selv den imponerende defensive kraft ville ikke stå mål mod den angrebsflåde, han kunne skimte i horisonten.

Knoerne på hans hænder på gelænderet blev hvide, da han indså, at slaget var tabt. Når koloniskibet først nåede havnen, var der ingen måde, hvorpå han på afstand kunne smadre det med sine fyrskibe, for han havde fået ravnebud om freaky angreb på hjemmefronten også. Frustreret snittede han struben over på Nekrolus med hans egen kris, før han hoppede ned i det hurtige transportskib, der altid ventede på Hans Storhed. 'De Freaks skal nok få igen - på den ene eller anden måde...'